Sådan passer du godt på dit kelim – se rensning af kelimtæppe

Et vintage kelimtæppe er som udgangspunkt et særdelses holdbart tæppe, som du kan have glæde af i mange år. Kelim er vævet i uld og uld har nogle fantastiske slidstærke egenskaber, og er nemme at holde rene. Men der er noget du kan gøre selv.

Hvis du vil passe bedst muligt på dit kelim, er det vigtigste at du køber et godt underlag til dit tæppe. Underlaget har flere funktioner, men den primære i denne sammenhæng er, at den beskytter vævningen bedst muligt på tæppet. Jeg sælger de gode Luxerton underlag, som findes i 4 forskellige størrelser, som man derefter klipper til. Vigtigt er det, at man ikke køber de helt tynde net, der findes på markedet. De duer ikke til kelimtæpperne. Du kan købe Luxerton underlag her

Med et godt underlag ligger kelimtæppet også superflot på gulvet, da det bliver ‘strukket’ flot ud og ligger fladt. Og så er der selvfølgelig også den vigtige faktor at med et underlag, sikrer du dig også mod at skride og falde i tæppet.

Den daglige rengøring

I det daglige støvsuges tæppet med let sug eller rystes. Støvsug helst ikke over frynserne. Hvis du spilder tørres pletten hurtigt af med en hårdt opvredet klud. Spildes der væske kan du bruge kartoffelmel, som suger væsken til sig og børstes af efterfølgende.

Rensning af kelimtæppe

Trænger tæppet til en større rengøring skal det vaskes af et professionelt tæppevaskeri, som vasker tæpperne på nænsom måde med en særlig uldsæbe, der bevarer lanolinen i ulden. Det er vigtigt at tæppet ikke kemisk renses.

Noeola samarbejder med Møbel- og Tæpperenseriet i Farum.

Møbel- og Tæpperenseriet har siden 1958 specialiseret sig i professionel vask og vedligeholdelse af ægte tæpper. De afhenter og leverer i stort set hele landet.

Vask af kelimtæpper

Selvom man kan komme langt med en støvsuger, vil der med tiden ophobe sig snavs og smuds i tæppet, som kun en professionel vask af tæppet kan komme til livs.

Hos Møbel- og Tæpperenseriet bliver kelimtæpperne banket, så sand og andre løse partikler forsvinder, og vasket, så mønstre og farver igen træder frem.

I tilfælde hvor der er spildt på tæppet, f.eks. mad eller drikke, anbefales det, at der tages kontakt til Møbel- og Tæpperenseriet for professionel rådgivning og afhjælpning.

Imprægnering

I forbindelse med køb af et nyt tæppe eller vask af tæppe, er det en god idé at få tæppet imprægneret før det tages i brug. Imprægneringen er en coating, som gør tæppet modstandsdygtigt over for snavs og pletter.

Reparation

Trænger dit tæppe på et tidspunkt til en reparation, har Møbel- og Tæpperenseriet en reparationsafdeling, som for eksempel kan lave reparation af frynser, kanter eller restaurering af huller eller andre skader.

Ønsker du at afkorte eller opdele dit tæppe i to eller flere mindre tæpper, er dette også en mulighed.

Du kan læse mere om Møbel- og Tæpperenseriet

Læs også mere om boheme indretning her på noeola.dk

OPHØRSUDSALG – ALT UDSOLGT
BUTIK OG WEBSHOP ER LUKKET