Min Kurv

Luk

• Velkommen til Noeola     •     Fri fragt ved køb over 1.000 DKK     •     

Skriv til os her, hvis du har et spørgsmål •

VELKOMMEN TIL NOEOLA

September 03 2017

Jeg har altid været interesseret i boligindretning - men har også altid haft svært ved at dedikere mig til én bestemt stil. Derfor har mit hjem ofte været et rodet sammensurium af alt muligt nyt og gammelt, enkelt og finurligt. Jeg kan som udgangspunkt rigtig godt lide den nordiske stil og nordisk design. Der er en dejlig ro og fin æstetik over et rum, der indrettet med naturlige materialer og rene linier. Dog synes jeg også at denne stil kan gå hen og blive lidt ensformig - og "stramme" lidt - engang imellem.

Jeg bliver nemlig også vildt begejstret for mange etniske tekstiler - og de er med deres fine farver og skønne, sirlige mønstre fantastiske og spændende at se på. De giver på en eller anden måde lidt mere råderum - giver plads til at trække vejret og slappe lidt af :) Omvendt kan det også hurtigt blive for meget af det gode. Og efter i mange år at have været lidt irriteret over, hvorfor jeg ikke bare kunne finde til ro i én bestemt stil, tænkte jeg at de to ting måtte kunne forenes på en eller anden måde.

EKLEKTISK INDRETNING
Tiden er heldigvis til at man kan "snige" mere personlighed og varme i den stringente indretning på en elegant måde, og blande stilarter på kryds og tværs - "Eklektisk stil" hedder det. Og her er det ret nemt at lege med tilbehøret, uden at det skal koste en bondegård. Måske et heldigt loppefund i form af en fin, lille keramikskål, eller fine, farvede glas bliver brugt som vandglas på det ellers enkelt dækkede bord. Så kan man selv vælge, hvor meget man vil skrue op og ned for ”de skæve ting” - i nogle perioder må den gerne få fuld gas og andre perioder har man brug for mere orden og ryddelighed i sit liv.

TING DU IKKE FINDER ALLE ANDRE STEDER
Som du kan læse af ovenstående, så nyder jeg også at finde særlige ting, der ikke lige findes alle mulige andre steder. Det er dejligt at have den speceille ting i sit hjem, som man har brugt lang tid på at finde. Derfor tager jeg heller ikke mange styk hjem af hver style når det gælder puder og gulvtæpper. Alt er håndlavet, og hvert tekstil er trykt i hånden, så ikke to produkter er nøjagtig ens.

Der kommer løbende spændende, nye ting i shoppen, som jeg opdager på rejser og messer rundt omkring i verden. Så hold øje med shoppen eller tilmeld dig vores nyhedsbrev, og få nyhederne direkte i indbakken. Du tilmelder dig på forsiden. Jeg håber du finder inspiration her i shoppen til dit næste køb til boligen.

Mange hilsner

Anette

PS. Du får lige en lille krølle på indlægget om, hvor navnet Noeola stammer fra: Jeg tilbragte en sommer på Hawaii, og der forstår man virkelig at leve ”the good, simple life” - her tager de tingene i et dejligt afslappet tempo - det kunne jeg godt lære lidt af. Deres måde at anskue livet på passer super til dét, jeg ønsker for mig selv - at vi "løsner knuden" lidt, lever "the slow life" og slapper lidt af. "No é ola” betyder "at leve” på hawaiiansk...

Nyd livet :)