Historien bag kelim

Noeolas kelimtæpper kommer alle fra Tyrkiet. Men der væves kelimtæpper helt fra Balkanlandene til Centralasien og inkluderer lande som Iran, Afganistan og Pakistan. Kelimtæpperne oser af sjæl og unik personlighed og er blevet anvendt som alt fra nyttig gulvbelægning til bedetæpper og dekorativ udsmykning.

Kelimtæppet
Et kelimtæppe fremstilles ved tæt sammenvævning, som resulterer i en flad overflade uden luv. Kelim væves normalt med en slidsvævningsteknik, hvilket giver et kantet udseende, som fremhæver vævningens geometri.

Kelim laves af naturlige materialer som uld, bomuld, sisal, gedehår og jute. De synlige skudtråde, der udgør tæppets mønster, er som regel af uld, imens de skjulte kædetråde kan være af uld eller bomuld. Grundet den kurve-agtige væveteknik har de fleste kelimtæpper det samme mønster foran og bagpå.

Kelimtæpperne er alle vævet til eget brug eller som gaver i sin tid, og fortæller alle en historie. Væverskens valg af farver, mønstre og symboler fortæller ofte om hendes ønsker og drømme og har ofte symboler for frugtbarhed, beskyttelse mod det onde og evigt liv.

Kelim er traditionelt blevet brugt til andet og mere end blot at dække gulve. De kan for eksempel anvendes som vægophæng, til at dække bænke og divaner eller som pudebetræk.

OPHØRSUDSALG – ALT UDSOLGT
BUTIK OG WEBSHOP ER LUKKET